Tegnekonkurrence for Ribena

I foråret 2018 har jeg deltaget som underviser og jurymedlem ved Ribenas tegnekonkurrence, i forbindelse med deres 70 års fødselsdag.  

Ribena fylder 70 år

Ribena har siden 1948 været et kendt mærke i Danmark. Alle kender deres karakterfyldte solbærsaft, men ved alle også, at Ribena i mange år var et luksusprodukt, som kun de færreste havde råd til? Sikkert ikke… Deres fødselsdag skulle selvfølgelig fejres med en vaske ægte tegnekonkurrence.

Tegnetips og jurymedlem

Da jeg blev kontaktet, og spurgt, om jeg ville være en del af projektet, sagde jeg naturligvis ja med det samme. Min opgave skulle primært være at dele ud af alle mine tips og tricks, og det var præcis hvad jeg gjorde. Det meste af tiden tegnede jeg en masse idéer på en flip-over, men når børnene spurgte om råd, tog jeg en snak med dem om, hvordan de kunne færdiggøre deres tegninger. Derudover hjalp jeg til med at uploade tegningerne, og dele saftevand ud til dem alle.

En tur rundt i hele Danmark

Vi startede i Aarhus den 5. maj, dagen efter tog vi til Odense, for til slut at ramme Greve og Næstved. Der var godt fyldt op. Mere end 400 børn og voksne deltog i konkurrencen.

Vinderen fik en flot gave

Præmien var en tur til legoland for hele familien, samt at selve tegningen omdannedes til en vaske ægte etiket. En etiket som skal udsmykke de danske saftevandsflasker i en rum tid.

Har du brug for en tegning?

Hvis du har lyst til at få tegnet en tegning, så må du meget gerne kontakte mig. Jeg bestræber mig på at besvare alle mails inden for 48 timer.